Foreningen Cykelglæden
Cvr-nummer: 40171975
§ 1 Navn

Foreningens navn er: Cykelglæden, med hjemsted i Aalborg Kommune.

§ 2 Formål

Foreningens formål er med motionscykling og socialt samvær som de primære midler at tage et
socialt, sportsligt og medmenneskeligt ansvar for alle, der har lyst til at involvere sig i foreningen.

§ 3 Medlemskab/Kontingent

Alle, der går ind for foreningens formål, kan blive medlem. Man er medlem af foreningen, når
kontingent er betalt
Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Regnskabet følger kalenderåret. 1. regnskabsperioden løber fra stiftelsen til 31/12 2019.

§4 Tegningsberettigede

Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem eller den samlede
bestyrelse, der kan tegne foreningen.
Bestyrelsen kan uddelegere tegningsretten til enkelte bestyrelsesmedlemmer eller nedsatte
arbejdsgrupper.
Ved køb eller salg af fast ejendom eller ved optagelse af lån i pengeinstitut eller andre særligt
bebyrdende aftaler skal hele bestyrelsen underskrive.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der
påhviler foreningen.
Foreningens medlemmer har ingen andel i foreningens formue eller evt. overskud, der alene
tilfalder foreningen.

§5 Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen af februar og indvarsles på mail senest 14
dage før afholdelse samt på foreningens hjemmeside.
Forslag til behandling på generalforsamlingen fra andre end bestyrelsen skal sendes til formanden
senest 8 dage før generalforsamlingen, og bestyrelsen har pligt til at fremsende disse forslag
senest 4 dage før generalforsamlingen
Dagsordenen skal på generalforsamlingen have følgende punkter:
a) Valg af dirigent, referent og stemmetællere
b) Formandens beretning til godkendelse
c) Regnskabsaflæggelse til godkendelse
d) Fastsættelse af kontingent for det følgende år.
e) Behandling af indkomne forslag
f) Valg af formand
g) Valg til øvrig bestyrelse efter reglerne i § 6
h) Valg til revisor og revisorsuppleant
i) Eventuelt

Stemmeret har ethvert medlem som er fyldt 15 år, og som ikke står i kontingentrestance.
Forældre til børn under 15 år har en stemme pr. barn – dog har intet medlem mere end én
stemme.
Alle der er fyldt 15 år kan vælges til bestyrelsen – dog skal formand og kasserer være fyldt 18 år
Vedrørende valg til revisor skal denne være fyldt 18 år og være medlem af foreningen.
Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3
flertal.
Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis 3
medlemmer på generalforsamlingen ønsker det eller dirigenten beslutter det samt ved alle
kampvalg.

§ 6 Bestyrelse

Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.
Bestyrelsen udarbejder budget og indstiller kontingent til generalforsamlingens godkendelse og
således, at foreningen gerne skulle have overskud på driften med behørig hensyntagen til
uforudsete omkostninger og henlæggelser til fremtidige investeringer. De i foreningen tilhørende
midler skal indsættes på pengeinstitutkonti i anerkendt selskab.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, Formand, næstformand, kasserer og 2 bestyrelsesmed-
lemmer. Desuden vælges 2 suppleanter

Formanden vælges særskilt på generalforsamlingen hvert år.
De 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, men således at det på 1.
generalforsamling efter stiftelsen er det næstformanden og 1 bestyrelsesmedlem, der er på valg,
og det følgende år kassereren og 1 bestyrelsesmedlem.
De 2 bestyrelsessuppleanter er på valg hvert år.
Alle valg skal finde sted på samme tidspunkt.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv umiddelbart efter generalforsamlingen.
Bestyrelsen afholder møde efter formandens bestemmelse eller når mindst 3 medlemmer af
bestyrelsen måtte foreslå dette. Samtidig med indkaldelse til bestyrelsesmøde fremsendes
dagsorden.
Efter hvert bestyrelsesmøde udfærdiges referat af sekretæren eller andet bestyrelsesmedlem, og
referatet godkendes på næste bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen kan nedsætte ad hoc udvalg/arbejdsgrupper, såfremt der er behov herfor til
varetagelse af enkeltstående opgaver.

§ 7 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent,
eller når mindst 20% af foreningens aktive medlemmer stiller skriftlig begrundet krav herom med
forslag til dagsorden.
Indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 7 dage efter modtagelse af
begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved den ordinære
generalforsamling.

§8 Eksklusion

Stk. 1
Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler
til skade for foreningen, såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser, eller
såfremt andre særlige forhold giver anledning dertil.
Bestyrelsens beslutning herom kræver, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for
udelukkelse eller eksklusion.

Stk. 2

I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin
afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen afgøres på
førstkommende ordinære generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt
punkt. Kravet har ikke opsættende virkning på eksklusionen. Den ekskluderede skal have rimeligt
varsel om generalforsamlingens afholdelse og har adgang til Generalforsamlingen med ret til at
udtale sig om spørgsmålet om eksklusion.

§9 Vedtægtsændringer

Ændringerne af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling,
når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for
forslaget.

§10 Opløsning

Opløsningen skal godkendes af 3/4 flertal af de stemmeberettigede medlemmer på 2
generalforsamlinger som afholdes med mindst en måneds mellemrum. I tilfælde af foreningens
opløsning skal respekteres de bestemmelser som er gældende for Idrætssamvirket i Aalborg
kommune.
Endvidere skal eventuelle midler der måtte stamme fra udlodning, tilfalde anden almennyttig
velgørende forening i Aalborg Kommune. Beslutning herom besluttes på den opløsende
generalforsamling.
Vedtægterne er vedtaget på den stiftende generalforsamling den 26. januar 2019